Om

[row] [span8]

Om indehaveren

 

Velkommen og tak fordi du besøger min hjemmeside

Jeg hedder Anne Viese, bor i Odense sammen med min søn og min kæreste.

Jeg ser mig selv som en kvinde, der er rolig – jeg elsker at gå lange ture i det grønne. Her går jeg gerne mere end 30 minutter, så jeg får “clearet” tankerne. Jeg mediterer, mens jeg går. Og går jeg længe nok finder jeg den jordforbindelse, der er god for mig, når jeg går. Jordforbindelse er god at have, når jeg dels udøver clairvoyance kombineret med klangmassage eller når jeg går igang med mit iværksætterliv.

Når først jordforbindelsen er etableret og jeg kommer igang med det jeg er god til, sprudler mit iværksætter-gen frem også kan de dage, hvor jeg ikke tilbyder hverken klangmassage eller klangkoncerter gå med, at jeg planlægger nye initiativer, nye events, skriver noveller eller nye blog opslag, samt nyhedsbreve til mine følgere.

Jeg værdsætter, at jeg har min familie. Familie for mig er lig med struktur, klokkeslæt og huslige pligter, der skal ordnes. Istedet kunne tiden sagtens blive væk for mig, når jeg er i mit skabende kunstneriske og musiske hjørne, hvor tid og sted forsvinder, når min kreative hjerne halvdel blomstrer i fuldt flor!

Svømning og vand i det hele taget har altid betydet meget for mig, derfor svømmer jeg een gang ugentligt og nyder et par klangmassage karbade sammen med kæresten, når vi har fri sammen.

Min søn Lukas går til kampsport, hvilket også styrker familiens fælles bånd – det var årsagen til, at jeg i sin tid mødte Claus, min kæreste. Et karatekursus bragte os sammen! Derudover er han også behandler, så når vi vil forkæle og styke min søn mentalt og kropsligt afsluttes dagen med at give ham en kombi behandling med først klangmassage, der afsluttes med Body SDS.

Claus har 15 års erfaring med Body SDS, jeg selv har 5 års erfaring med klangskåle og klangmassage, 20 års erfaring med Reiki healing, endnu flere år indenfor clairvoyance og aura.

Jeg har set energi og farver rundt om mennesker så langt tilbage, jeg husker. Desuden havde jeg en medfødt evne til at se, om mennesker var syge eller om de døde af det lægerne mente, de ville dø af. Jeg kunne forudse uheldige begivenheder, fra jeg var ung teenager – man kan vel sige at jeg havde “udvidede” evner, som barn. Jeg er sikker på, at min søn har “arvet” dette! Han er i skrivende stund kun 11 år.

Tak til dig for at læse mine ord. Måske har vi mødtes ellers er jeg sikker på, at vi kommer til det – om ikke i dette her liv, så i det næste;-)

Fredelige klanghilsner

Anne Viese

Anne Viese

PS. Årsagen til at jeg kom igang med klangmassagen, klangskåle, klangmeditation og klangkoncerterne er, at jeg overordnet fik et syn på, at kunne jeg være medvirkende til at skabe fred i verden, måtte jeg begynde med mig selv.

PPS. Jeg købte min første klangskål i 2013, hvor jeg var allermest stresset og tilmed havde kommet galt afsted (et syn, jeg havde siden mit 4. leveår fortalte mig, at jeg en dag ville falde, slå kæben og rigtig mange af mine tænder ville blive løse) Siden dette skete har de mareridt, jeg havde, der omhandlede et faldt og tænder, der knækkede på kryds og tværs stoppet med at hærge mine nætter. Natten op til uheldet, der skete om formiddagen drømte jeg hele 3 gange om, at jeg ville falde og slå mine tænder til ukendelighed. I faldet brækkede jeg også min kæbe 3 steder. Og i 3 lange måneder havde jeg vilde smerter pga af kæbebrud, tandsmerter og operations ar i det meste af munden. Jeg oplevede samtidigt en kollosal uro, et smertehelvede, angst og søvnbesvær.

En enkelt klangskål reddede mig – hver aften, nat og morgen benyttede jeg den til at skabe ro og fred i mit indre. Et helt år var den min tro følgesvend, året efter købte jeg to skåle mere og da jeg lærte teknikker til konkrete behandlingsmetoder med klangskåle fik jeg mod til at købe flere skåle. Jeg gav mine nærmeste klangmassage og da de også fik det bedre, gik jeg skridtet videre og tilbød klangmassage professionelt, hvor jeg oprettede min hjemmeside og mit firma Klang-oplevelser.dk – det har udviklet sig til at jeg nu også selv udbyder klangkurser for interesserede og på den måde kan jeg være med til at andre starter med at skabe fred, ro og balance i deres indre for sidenhen at give gaven videre.

Tak igen til dig, der interesserer dig for klangoplevelser og andre events med klangskåle som omdrejningspunktet. Har du spørgsmål, så skriv endeligt til mig: Annes@klang-oplevelser.dk eller læs nyt på bloggen

Klang-oplevelser

 

 

[/span8] [span4]

mit cv

[arrow_list]

Kurser og uddannelser

  • Reiki Healing, 2017 v. Birgit Stephensen
  • Stemmens Klang/ Livstonen ved Marie Bergmann, 2015 og 2017
  • Mindfulness og meditation v/ Philip Ness, 2015
  • Klangmassage uddannelse og MasterClass hos Anne Ness 2014-15
  • Anatomi og fysiologi, 200 timer hos ZoneCollege 2010-11
  • Den Danske Reiki Healer Uddannelse v. Birgit Stephensen 2005-07
  • Seminariet for Kunst & Håndværk, 2001-04
  • Ung til ung vejleder hos Ventilen.dk 2000-05
  • Reiki healing 1 + 2 i 1998 og ´99
  • Kinesiologi uddannelsen i 1995-96

Job og erfaring:

  • Klangmassage kurser i Odense, København og Kerteminde 2016- nu
  • Klangkoncerter i diverse kirker, kulturhuse og foreninger 2016- nu
  • Klangkoncerter i Domkirken Odense 2014-2016
  • Meditations underviser hos Yogahuset i Nyborg 2014-16
  • Voksenunderviser hos AOF-Odense.dk 2005-nu
  • Underviser hos Stoppestedet, SIND i det kreative Kunstværksted, 2010-11
  • Underviser hos Korsløkke Ungdomsskole i maleri og pers. udvikling  2005-12
  • Underviser hos Otterup Ungdomsskole: Art Galleri og Hyggehjørnet 2004-07
  • Frivilligt arbejde hos Ventilen.dk i Odense 2001 – 2006
  • Svømmetræner hos OSK og FREM 2001-2004
  • Tjener-afløser hos Radisson AS 2000-2005
  • Pædagogmedhjælper/vikar på Kroggård Skolen, Vestre Skole, Tarup Skole i SFO’en 1997-2001

Tjek gerne kalenderen og se om der er klangoplevelser, der tiltaler dig.

[/arrow_list]
[/span4] [/row]

Følg mig og få særlige fordele ;-)

Læs med, når jeg skriver om bl.a. stress, klang og de spændende udfordringer, jeg har som iværksætter. Desuden får du:

- Særlige invitationer med rabat fordele.
- Opdateringer på kommende klangoplevelser.
- Tilbud på kurser, medier og litteratur.

Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange pr. måned og du kan til hver en tid afmelde.